Tirsdag den 22. marts 2005 besøgte Iben Zeuthen og Emil Nørlund fra Danmarks Radio klinikken på Frederiksberg. Iben og Emil laver sammen med Kristian Leth programmet Missionærerne på P3, som sendes hver mandag til torsdag kl. 19-21.

I uge 12 havde P3 'Rejser' som det overordnede tema og Missionærerne havde så valgt rejser som billede på personlig udvikling. Rejsen indad i menneskets sind.

Formålet med besøget var at få Emil ud på en rejse tilbage i tiden - til et tidligere liv. Efter en generel snak om hypnose, blev Emil, langsomt men sikkert ført tilbage i det nuværende liv, for så at rejse videre til en tidligere inkarnation, som var vigtig for ham.

Pierre Bastard er 26 år i 1768 når vi møder ham første gang. Han går rundt i gaderne i en lille by i Frankrig. Han har finere tøj end dem han møder på sin vej. Det virker ikke som han behøver at arbejde - han kommer lidt for let til tingene.

Seks år senere er han blevet gift og har fået to børn, tvillingerne Francoise og Culie, som er 1½ år. Pierre er lensmand og klarer sig godt. Ti år længere fremme, han er nu selv 42 år gammel og arbejder i en retssal, men er ikke dommer. Hans ord har dog vægt og der bliver lyttet til ham. Hans kone har skænket ham endnu en søn, Carl.

Sidste gang vi møder Pierre er på hans dødsdag i en alder af 78 år. Han har cancer og er omgivet af sin kone, et af hans børn og en tjenestepige. Han er trist og alligevel rørt over, at han har nogen ved sin side der holder af ham.

Emil finder ud af hvad temaet er i dette liv i Frankrig og hvad han skal lære, men om han virkelig har været tilbage til et tidligere liv, eller om det er hans fantasi eller noget helt tredje, der har haft indflydelse, får vi nok aldrig at vide.

Klik her for at læse mere om reinkarnation.